Jernbanegade 38
4800 Nykøbing F.
Tel. 54 85 15 40
(Dagligt mellem 8.00 og 13.00)

Email:

Behandling

Manuel Terapi

Muscle Energy Technique (MET):

Er en skånsom manipulationsbehandling uden knæk, hvor man benytter sig af patientens egen muskelkraft til at skabe funktion i et ikke bevægeligt led.

Ledmobilisering:

Behandlingsteknikker hvor man mobiliserer væv og led, startende med den mest skånsomme behandling.

  1. Omfatter massage og udspænding
  2. Ledmobilisering eller ledfrigørelse, hvor der arbejdes med rytmiske bevægelser som gentages.
  3. Manipulation - behandleren leder en bevægelse i en specifik retning med en kraftpåvirkning.
    Bruges til at genoprette funktionsforstyrrelser i såvel muskulaturen som i skelettet og målet er at genoprette maksimal smertefri bevægelse.

Medicinsk Diagnostik og Terapi (MDT) - McKenzie-metoden

Mekanisk Diagnostik og Terapi er en metode, hvor vi ved hjælp af gentagne bevægelser, forskellige stillinger eller belastninger i stillinger forsøger at påvirke dit problem.

Hvis du f.eks. har smerter i ryggen der stråler ned dit ben, vil vi kunne finde en retning, hvor gentagne bevægelser i retningen flytter smerten tilbage mod ryggen. Dette fænomen kalder vi centralisering.Det har vist sig, at behandling, der forårsager centralisering af dine smerter, er den bedste indikator for at der bliver gjort det rigtige.

Vores undersøgelse vil i høj grad dreje sig om at klarlægge, om dine nakke/ryg - problemer falder indenfor denne kategori og er hurtigt reducerbare. Vi ønsker at lære dig, hvordan du ved at udføre specifikke vævsbearbejdende øvelser flere gange hen over dagen, kan reducere dine gener på kort tid.

Det har vist sig ved gentagne studier, at 90 % af akutte skader er hurtigt reducerbare . Ved kroniske tilstande er 50% hurtigt reducerbare. Det kræver dog, at du bliver instrueret i at gøre det rigtige, så du hurtigst muligt kommer tilbage i arbejde, og reducerer sandsynligheden for at dine gener vender tilbage.

Falder du uden for den hurtigt reducerbare gruppe, har vi gode løsninger - men du må regne med at din problemstilling vil tage længere tid at komme over.

Myofacialrelease / MFR:

En massageform som påvirker forskellige vævsstruktur i kroppen, specielt bindinger mellem de enkelte muskler og sener. Bindinger som giver smerte og hæmmer bevægelse. Myofacialrelease vil løsne spændinger i musklerne, øge blodcirkulation og lymfe drænage.

Triggerpunktsterapi

Cirkulationsbefordrende, smertelindrende, udspændende og afspændende. Kaldes også akupressur.

Abnorm nerve stræk (ANT)

En diagnostisk og terapeutisk metode som tager udgangspunkt i nervevævets biomekanik, anatomi og fysiologi. Metoden går ud på at normalisere den abnorme spænding der kan være i nervevæv, via bevægelser som udgår fra en position hvor nerven er strakt.

Fysiurgisk massage

En kombination af flg. teknikker:

Effleurage / strygninger: med massagecreme. Lokal afspænding, cirkulationsbefordrende, opvarmende Teknikken er oftest blid men kan varieres efter behov.

Petrisage / æltning: tør massage, cirkulationsbefordrende,afspændende,udspændende og løsnende. Såvel store som dybdeliggende muskelgrupper bearbejdes.

Friktioner: cirkulationsbefordrende, stimulerende og afspændende. Dybde gående tryk med tommelfingeren, grebet er korte faste bevægelser, bruges ved vævsfortykkelser.

Dyb tværmassage: på tværs af vævet, udspænder vævet og virker cirkulationsbefordrende

Elterapi:

Transkutan elektrisk nervestimulation

Formålet med behandlingen er en lavintensitet- stimulering af nervesystemet for at opnå en smertedæmpning.

Funktionel elektrisk stimulation

Formålet med behandlingen er, at stimulere til aktiv muskeloptræning hos patienter som ikke selv er i stand til at producere en muskelbevægelse. Man ønsker på sigt at kunne stimulere til funktionel bevægelse.

Ultralyd

Bruges blandt andet til skadestilstande efter slag, ved forvridninger og forstuvninger, ved blodansamlinger, arvæv, gigt, betændelsestilstande ved sener, kapsler. Formålet med behandlingen er smertelindring, øget blodgennemstrømning, forbedret vævsheling og muskelafslapning.

Kortbølge

Er elektromagnetisk energi. Termisk behandling gives hvor man ønsker en dyb varmebehandling, feks. ved gigtlidelser.  Atermisk behandling gives, når man ønsker at påvirke, hævelse og funktionsniveau i et område, fremme vævshelingen og ved smertetilstande f.eks. ved tennisalbuer og achillesseneskader.

Interferensstrøm behandling

Til behandling af smerter fra muskler, sener, ligamenter, ledkapsel og nervevæv.

Kombinationsbehandling ultralyd / interferens

Ultralyd underbygger strømmens virkning og kombinationen har endvidere en god diagnostisk virkning.

Laserterapi

Forbedre den naturlige helingsproces og reducere smerten ved vævs- og knogleskader. Dette bruger vi som behandling til at forkorte skadeperioden og effektivt smertereducere.

www.powermedic.dk

Varme/Kuldebehandlinger

En behandlingsform som er kendt og benyttet gennem mange år i stort set alle kulturer. Formål med behandling er smertedæmpning, normaliserer bevægemønstre, afspænde og velvære.

Varmebehandling

Formål er smertedæmpning, øge blodgennemstrømningen,, muskelafslapning, øge ledbevægelighed. Kan bruges som indledning til behandling ved forskellige tilstande, feks. kan efterfølgende træning eller bevægetræning lettes, bruges efter behandling som afspænding.

Kuldebehandling

Formål med behandlingen er inflammationshæmning, bremse en fremadskridende inflammatorisk proces og smertedæmpning, normalisering af øget spænding i muskulaturen.

RICEM- princippet

Ro, is, kompression, elevation og mobilisering (se under akut hjælp)

Nyheder

07/06/17  Løb - som træning og genoptræning

Vores fysioterapeut Sabine Andersen har skrevet en artikel om løb, til gavn for alle, både hvis du er begynder eller, mere erfaren løber med skader ind imellem. Læs artiklen her.

10/05/17  Kursus - kursus - kursus

Så har vi haft fysioterapeuterne Loui og Sabine på kursus igen.
Loui har gennemført Manuel Terapi videreuddannelsens 3. år, og er klar til eksamen næste år.
Sabine har været på MDT McKenzie kursus i diagnosticering og behandling af lænderyg.

10/05/17  Fysiopilates hold

Nyt hold starter til september 2017.
Ring og tilmeld dig nu, så du er sikker på, at der er plads. 

22/02/17  Holdtræning

Tjek vores holdtræning.
Der er stadig plads.
Ring og få tid.

08/02/17  NYT! NYT! NYT!

Vi tilbyder nu hjemmebehandling. Ring på klinikken og få en tid.

30/01/17  Align Footwear indlægssåler

Vi er nu blevet forhandler af Align Footwear indlægssåler. Tjek linket og se filmen.
Du er altid velkommen til at komme op på klinikken og høre mere. Prisen er kr. 399,00 pr. par.Der er 60 dages prøve- og returret. 


30/01/17  Facebook

Vi er nu kommet på Facebook. Her kan du følge med i livet på klinikken gennem året. Vi er startet i det små, men følg med, så vil der kommer mere nyt hen ad vejen.

16/01/17  Fysiopilates Hold

Janet Schibstad starter nyt Pilates hold for begyndere, når der er tilstrækkelig tilmelding. Mangler pt. 2-3 deltagere. Træningen er om torsdagen mell. kl. 12,30 - 13,20 på ialt 10 lektioner. Pris, ring og hør nærmere.

19/12/16  Vikar bliver ansat

Sabine M.M. Andersen har været vikar hos os det sidste halve år i stedet for Janet Schibstad. Janet er tilbage igen pr. 3. januar, men vi har valgt at ansætte Sabine, som foreløbig bliver på deltid. Vi byder Sabine velkommen, og ser frem til at have en ny ung medarbejder på klinikken. Sabine ønsker at opstarte to nye hold. Et hold for nakke/skulder smerter og et hold for rygsmerter. Begge hold ligger sidst på onsdag eftermiddage. Klik på den markerede tekst, og du kan se opslagene på de to hold.

09/10/13  Hent din pjece her



http://fysio.dk/Pjecer/

Åbningstider

Åbningstider i træningscentret:

Mandag  7.45 - 19,00
Tirsdag   7.45 - 19,00
Onsdag   7,45 - 17,00
Torsdag  7,45 - 19,00
Fredag   7,45 - 14,00
Søndag  9,00 - 12,00

Danske Fysioterapeuter

Læs mere om fysioterapi på fysio.dk